Indledning
For hundrede år siden rejste Emma Goldman rundt med et enkelt spørgsmål: Hvem har ret til at bestemme over vores liv? Hun blev fængslet, censureret og deporteret for at stille det. Spørgsmålet er ikke blevet mindre presserende.
Vi lever i en tid, hvor magt og rigdom samles hurtigere end nogensinde. Ifølge Oxfams ulighedsrapport fra januar 2026 voksede milliardærernes samlede formue med over 16 procent i 2025 til omkring 18.300 milliarder dollar, og verdens tolv rigeste ejer mere end den fattigste halvdel af menneskeheden. Samtidig overvåges vores hverdag af stater og platforme, kloden opvarmes, og oprustning kaldes ansvarlighed.
Dette manifest tager Goldmans ti grundtanker og spørger: Hvad betyder de i dag?
1. Mod magtens koncentration – fra statsapparat til platform
Goldman så staten som et redskab til tvang. I dag deler staten magten med teknologigiganter, som ingen har valgt, og som ingen kan stille til ansvar. Overvågning er blevet en forretningsmodel, og en forretningsmodel er blevet en styreform.
Vi vil: flytte beslutninger så tæt på dem, de angår, som muligt – lokale forsamlinger, borgerbudgetter og selvforvaltede fællesskaber. Vi forsvarer retten til kryptering, anonymitet og et privatliv, der ikke kan købes eller beslaglægges.
2. Jorden og økonomien tilhører dem, der lever af den
Goldmans tidsskrift hed Mother Earth. Navnet er mere aktuelt end nogensinde. En økonomi, der kræver evig vækst for de få, ødelægger både arbejdslivet og den klode, vi alle står på.
Vi vil: have kooperativer og arbejderejede virksomheder i stedet for aktionærdiktatur. Bolig, energi, vand og data skal være fællesgoder, ikke spekulationsobjekter. Den grønne omstilling skal ejes nedefra – lokale energifællesskaber frem for nye monopoler.
3. Individets frihed vokser i fællesskabet
Goldman afviste både den individualisme, der glemmer de andre, og den kollektivisme, der knuser den enkelte. Det er stadig det rigtige svar. Ensomhed og ensretning er to sider af samme samfund.
Vi vil: have kortere arbejdstid, så livet ikke kun er produktion. Vi vil have tid til hinanden, til omsorg og til at blive dem, vi er.
4. Ikkevold – af princip og af erfaring
Goldman forsvarede i sin ungdom politisk vold og kom siden til at tvivle dybt. Vi tager den tvivl alvorligt. Vold mod mennesker skaber nye herrer og nye ofre, og den giver magthaverne den undskyldning, de søger.
Vi vil: bruge de redskaber, der har ændret verden nedefra: strejker, boykot, blokader, civil ulydighed og massemobilisering. Vi tager afstand fra vold mod mennesker – også når den udøves i vores navn.
5. Kroppen tilhører den, der lever i den
Goldman blev arresteret for at oplyse om prævention. Kampen om kroppen er ikke afsluttet. Abortretten er under angreb flere steder i verden, og køn, seksualitet og familieformer bruges stadig som politiske kampzoner.
Vi vil: sikre fri adgang til abort og prævention, frihed til at definere sit køn og sin kærlighed, og at omsorgsarbejdet – der stadig især udføres af kvinder – bliver anerkendt og delt ligeligt.
6. Fri tale i algoritmernes tid
Goldman kæmpede mod politiet, der lukkede hendes møder. I dag kan tavsheden komme fra en stat, men også fra en algoritme, der begraver det ubekvemme, eller fra en ejer, der køber en hel offentlighed.
Vi vil: have åbne protokoller og digital infrastruktur i fælleseje. Vi kræver beskyttelse af whistleblowere, journalister og aktivister – og en offentlighed, der ikke er til salg.
7. Nej til krigens og oprustningens logik
Goldman blev fængslet for at modsætte sig værnepligten under Første Verdenskrig. Hun vidste, at krige besluttes af de få og betales af de mange. Det gælder stadig.
Vi vil: sige nej til militariseringen af samfundet og til våbenindustriens profit. Vi står solidarisk med folk – ikke med regimer – og forsvarer retten til at flygte og til at blive taget imod.
8. Ingen frelsere – heller ikke vores egne
Goldmans største skuffelse var Rusland: En revolution i frihedens navn blev til en partistat med hemmeligt politi. Lærdommen er, at ingen bevægelse er immun over for magtens fristelse.
Vi vil: være mistroiske over for stærke ledere og populister i alle farver – også dem, der taler vores sprog. Vi organiserer os med rotation, gennemsigtighed og ret til at sige fra.
9. Midlerne er målet i støbeskeen
En fri verden kan ikke bygges med tvang, løgne og hierarkier. Måden, vi organiserer os på i dag, er en prøve på det samfund, vi skaber i morgen.
Vi vil: have bevægelser, der ligner den fremtid, de kæmper for: fællesmøder frem for kommandoveje, omsorg frem for udbrændthed, åbenhed frem for lukkede rum.
10. Brød – og roser
Goldman insisterede på, at frihed også handler om skønhed, kunst, lidenskab og glæde. En bevægelse uden glæde kan ikke bære et nyt samfund.
Vi vil: have biblioteker, kulturhuse, frie skoler og fester. Vi vil have byer, hvor man kan mødes uden at købe noget. Vi vil have et liv, der er værd at forsvare – ikke kun et system, der er værd at bekæmpe.
Afslutning
Vi er ikke de første, og vi bliver ikke de sidste. Emma Goldman troede ikke på, at friheden kunne gives fra oven; den måtte tages og leves nedefra, hver dag.
Organisér dig der, hvor du står: på arbejdspladsen, i opgangen, i foreningen, på nettet. Vi har ikke brug for nye herrer. Vi har brug for hinanden.
Kilde til tal i indledningen: Oxfam, “Resisting the Rule of the Rich: Protecting Freedom from Billionaire Power”, januar 2026.